+45 93 99 98 57

kontakt@affiliater.dk

10 ting du (måske) ikke vidste om affiliate marketing

Fakta om affiliate marketing

Skrevet af Oliver Kold | 14.09.2022

Affiliate marketing er endnu ikke den mest udbredte form for marketing i Danmark. I realiteten, så er det nok de færreste danskere, som kan give et fuldbyrdet svar på, hvad affiliate marketing er på stående fod. I dette  blogindlæg vil vi komme ind på 10 forskellige ting om affiliate marketing, som du måske ikke kendte til i forvejen.

#1: Affiliate marketing er en multi milliard dollar industri

Affiliate marketing er af en betydelig størrelse. Industrien er nemlig blevet estimeret til at være over 12 milliarder dollars værd på verdensplan. USA er verdens førende nation inden for affiliate marketing, og ved udgangen af 2022 forventes det, at industrien alene i USA er mere end 8 milliarder dollars værd.

(Statista og BloggingX)

#2: Affiliate marketing er en industri i rivende udvikling

Affiliate marketing industrien er siden 2015 blevet mere end tredoblet. Der har været en årlig stigning på mere end 10% i perioden 2015-2020. Denne opadgående tendens forventes at fortsætte i de kommende år, og i 2028 forventes det at industrien overstiger 29 milliarder dollars på verdensplan.

(Forrester forecasts og Market Research)

#3: De største affiliate netværk har mere end 100.000 affiliates

Små virksomheder, der ikke har de helt store økonomiske ressourcer til markedsføring, har mulighed for at få deres produkter og services tættere på  kunderne, ved at benytte et affiliate netværk.

Udover små virksomheder, så kan et affiliate netværk også være til gavn for influencere og bloggere, som gerne vil tjene penge på deres website og/eller på deres SoMe-konto. Når de viser reklamer på deres sider, så optjener de kommission for produkter solgt via disse.

Nogle affiliate netværk har har mere end 100.000 affiliates, som står klar til at imødekomme en specifik målgruppe.

Amazon Associates er suverænt det største affiliate program i verden, de står nemlig for 39,42% af det samlede marked. Af andre store affiliate netværk kan blandt andet nævnes: VigLink, CJ Affiliate, SkimLinks, Rakuten, ShareASale, Awin, Impact Radius, Refersion og ClickBank.

Af danske affiliate netværk kan blandt andet nævnes: Adtraction, Adservice, Partner-ads, Tradedoubler, Tradetracker og Webgains.

(Datanyze)

#4: CPS er den mest benyttede betalingsmetode

Den mest benyttede betalingsmetode er CPS (Cost per Sale). Her modtager affiliaten kommission hver gang et produkt sælges. Denne kommission aftales på forhånd, og kan enten være konkret beløb eller en procentdel af produktets samlede pris.

CPA (Cost per Action) eller PPL (Pay per Lead), er andre betalingsmetoder, som hyppigt anvendes indenfor affiliate marketing. Dette betyder at webshopejeren/forhandleren/annoncøren betaler, et på forhånd aftalt beløb, hver gang affiliaten sørger for, at en potentiel kunde foretager en handling. Dette kunne eksempelvis være, at den potentielle kunde tilmelder sig en e-mail liste (f.eks. et nyhedsbrev), et event eller køber et abonnement.

Typisk varierer kommissionen fra $3 til $200 eller 1% til 60% per salg, alt afhængigt af affiliate programmet og segmentet. Dog skal det pointeres, at der er nogle affiliates som tjener mere end $1.000 per salg.

#5: Mode, sundhed og velvære er de mest prominente industrier indenfor affiliate marketing

En fjerdedel af de virksomheder, der benytter affiliate marketing befinder sig indenfor modeindustrien, som indebærer tøj, sko, smykker, tasker og andre accessories. Men på trods af dette, så er sundhed og velvære det mest profitable segment indenfor affiliate marketing. I sundhed og velvære segmentet kan findes fitness, diæt tendenser, alternativ medicin, økologisk mad og drikkevarer.

Af andre segmenter der er i fremgang kan nævnes følgende: Hobby’er, rejseindustrien, gaming, teknologi, sport, skønhed, luksusprodukter, personlig finansiering, film, musik og dyr.

(Influencer Marketing Hub)

#6: 67.32% af affiliatere bruger sociale medier til at “connecte” med deres kunder

I 2021 var sociale medier den mest foretrukne kanal blandt affiliatere. Hele 67.32% af alle affiliatere brugte sociale medier, når de skulle anskaffe nye kunder. Dette er et tydeligt bevis på, hvor super essentielt det er at have en prominent tilstedeværelse på sociale medier.

Desuden så er sociale medier den billigste metode, når man skal ind i affiliate marketing industrien. Så det er intet tilfælde, at de fleste nye affiliatere starter deres forretning på de sociale medier.

(Writers Block Live)

#7: Facebook er fortsat den bedste social media platform, når det gælder affiliate marketing

Selvom Facebook i disse dage ofte overskygges af nyere platforme, såsom Instagram og TikTok, så har Facebook stadigvæk omkring 2,5 milliarder aktive brugere om måneden. Facebook affiliate marketing er desuden i vækst, hvilket er med til at gøre platformen den mest attraktive for affiliatere.

Udover ovenstående så er det billigt at reklamere på Facebook, og platformen giver desuden en god indsigt i forbindelse med performance på reklamer.

(Writers Block Live)

#8: 84% af bloggere benytter affiliate marketing til at vækste deres fanbase

84% af alle bloggere benytter sig affiliate marketing til at vækste deres fanbase. Dette gøres blandt andet ved at bloggere linker til forhandlerens/annoncørens produkter og services i deres blogindlæg (det kunne eksempelvis være at de anbefaler et produkt eller sammenligner forskellige produkter).

(Enterprise Apps Today)

#9: 32% af alle affiliatere er i alderen 35-44

Aldersgruppen 35-44 år udgør den største procentdel af affiliate marketing industrien med 32%.

Andre aldersgrupper udgøre følgende procentdele: 25-34 år (28%), 45-54 år (22%), 18-23 år (5%) og 65+ (3%).

(Statista)

#10: 16 % af alle online ordrer leveres af affiliate marketing industrien

Omkring 16% af alle online salg på verdensplan kommer via af affiliate marketing.

(Uniquodo)