+45 93 99 98 57

kontakt@affiliater.dk

Sådan håndterer du dine publishers med stil

 

Håndter din publishers med stil

Skrevet af Oliver Kold | 19.10.2022

I dette blogindlæg vil du blive klogere på hvordan man håndterer sine publishers med stil.

Vi vil tage dig på en rejse, fra før du har fundet den helt rigtige publisher, til hvordan du vedligeholder et længerevarende samarbejde med dine nyerhvervede  publishers.

Sådan finder du dine publishers

Der findes flere forskellige måder hvorpå, du som annoncør kan komme i kontakt med publishers på. Du kan f.eks. benytte et affiliate netværk eller finde publishers gennem ekstern søgning som fx. Google-søgninger.

Måden hvorpå man finder publishers via et affiliate netværk varierer fra netværk til netværk. Nogle affiliate netværk benytter en åben database, mens andre benytter en lukket database. I de affiliate netværk som benytter en åben database, skal annoncøren selv scrolle igennem databasens publishers og håndplukke dem, som vedkommende finder relevante til sit program. Hvorimod annoncøren selv skal bede netværket om at finde relevante publishers til sit program, i de affiliate netværk som benytter en lukket database.

Når du skal finde publishers gennem Google-søgninger, kan du søge på relevante Keywords også finde sider med kontaktoplysninger og som ikke selv er en webshop (f.eks. en blog). Herefter kontakter du dem.

Før du kontakter en publisher

Før du kontakter en publisher, så er det vigtigt at du altid kommunikerer med henblik på at din publisher skal tjene flere penge og ikke at du skal tjene flere penge. Det er desuden essentielt at du er opmærksom på, hvilken type publisher du har med at gøre. Hvis du er tvivl om hvilke typer af publishers der findes, så kan du blive klogere på det i følgende blogindlæg: Forskellige måder affiliate marketing kan benyttes på.

Herefter er man forberedt på hvilken slags content (f.eks. et reklamebanner eller produktfeed), de med sandsynlighed kan finde på at efterspørge (det er dog ikke altid at der efterspørges content, da det kan både afhænge af typen af publisher og den enkelte publisher).

Hvis en publisher efterspørger et reklamebanner, og du er i tvivl om hvad du skal gøre i sådan en situation. Så har vi udarbejdet en guide til, hvordan du laver et godt ét af slagsen i følgende blogindlæg: Sådan laver du et godt reklamebanner.

Efter du har fået fastslået hvilken type publisher du har med at gøre, så er det nu tid til at kontakte vedkommende. Mange publishers som arbejder med affiliate marketing gør det på et hobbyplan, og det kan derfor til tider være svært at få fat på dem. Det er muligt gennem de fleste partner-netværk at sende en besked til publisheren via Partner-netværket, dog har vi erfaret at nogle publishers foretrækker at blive kontaktet over e-mail, mens andre foretrækker at blive ringet til. De fleste foretrækker i realiteten at blive kontaktet via e-mail, den første gang man kontakter dem.

Vi anbefaler at man først starter med at sende publisheren en e-mail, for at starte en korrespondance. Hvis publisheren f.eks. svarer tilbage indenfor en til to uger, så kan man fortsætte korrespondancen over e-mail. Hvis publisheren ikke har svaret inden for den fastsatte tidsramme, så kan man ringe til dem, for at følge op på den e-mail som man tidligere sendte afsted.

Når publisheren leverer kliks, men ikke konverteringer

Nogle gange leverer din publisher kliks, som sender den potentielle kunde ind på dit site, men disse kliks konverteres ikke til salg. I sådan en situation vil det være en fordel at kontakte publisheren mht. sparring på optimering af content, så disse kliks bliver til salg (da det selvfølgelig vil være i begges interesse).

Der findes flere forskellige årsager til, at kliks ikke bliver til salg. F.eks. Så kan det være at publisheren linker til din forside og ikke til nogle af dine kategori- eller produktsider. En anden årsag kan være at publisheren ikke har de nuværende priser på sin side og den potentielle kunde derfor bliver frustreret over, at det er en anden pris som står på din side og undlader derfor at købe dit produkt.

Når det gælder kliks som ikke bliver til salg, så skal det pointeres, at det ikke altid kun er på publisherens side “fejlen” kan findes. “Fejlen” vil også kunne findes på forhandlerens hjemmeside, hvis f.eks. produktet er udsolgt.

Når du skal forsøge at implementere dine kreative idéer

I nogle tilfælde kan det give mening at forsøge på få implementeret dine kreative idéer på publisherens side, et eksempel på dette kunne være at der bliver lavet en ny produktkategori på publisherens side eller at dit produkt bliver rykket højere op på publisherens side (så det synliggøres mere).

Ofte er det en god idé at tilbyde noget til gengæld i et sådan tilfælde, f.eks. højere procentsatser i en periode ved salg eller unikke rabatkoder som publisheren kan bruge til at øge trafikken.

Efter dine kreative idéer accepteres

Når dine forslag med hensyn til kreative idéer er blevet accepteret af publisheren, så er det vigtigt at du løbende følger op dem. Dette skal gøres for først og fremmest at finde ud af, om de overhovedet har implementeret det som i har aftalt. Dernæst for at finde ud af, hvordan det er gået og om det havde den ønskede effekt, for at blive klogere med hensyn til næste gang man skal igennem processen. Man skal nemlig løbende hjælpe publishers med at forbedre deres forretning.

Hvis publisheren leverer mange salg

Hvis en publisher leverer mange salg, så er det en god idé at give sin begejstring til kende og fortsat motivere dem. Dette kan gøres ved at man sender dem en mail, hvori man komplimenterer deres arbejde.

Udover at sende en mail med sin begejstring og motivation. Så kan man også f.eks. vælge at belønne vedkommende med højere procentsatser i en periode ved salg, der kan fx. gøres brug af en kommissions-trappe, der øger deres procenter efter kvoter baseret på antallet af ordre eller omsætning eller andet. der kan med fordel også udbetale vedkommende en bonus eller give vedkommende en gave (dette kunne f.eks. være et produkt fra ens eget produktsortiment, som publisheren kunne benytte til privat brug eller content.